Hvilken haj er den største i verden?

Hvalhajen (Rhincodon typus) er den største haj i verden og bærer samtidig titlen som verdens største fisk.

Det største registrerede hvalhaj var 12,65 meter lang og vejede over 21,5 tons – og der findes desuden rapporteringer om væsentligt større hvalhjer (som dog ikke er officielt bekræftede).

Hvalhajer bliver typisk omkring 70 år gamle.

Verdens største haj: Hvalhajen

Her ses en hvalhaj – verdens største haj

 

Føde og anatomi

Hvalhajerne har deres navn fra deres størrelse (de er på størrelse med hvaler) samt deres evne til at filtrere føde (hvilket igen minder om de fleste hvalarters måde at indfange føde på).

Hvor hvaler har barder, har hvalhajen et lignende filtereringssystem: den har en meget stor mund (op til 1,5 meter bred!), der holdes åben og indeholder 300-350 rækker af små tænder samt et slags filter. Tænderne spiller ingen rolle i forhold til hvalhajens føde. Filteret bruges til at filtrere alle de smådyr, der kommer ind med det gennemløbende vand. Hvalhajens føde består primært af plankton, men også mindre blæksprutter, småfisk, fiskeyngel osv.

Herudover har hvalhajen følgende anatomiske kendetegn:

  • Den har 5 par meget store gæller
  • Kroppen er primært grå med en hvid bug
  • Kroppen er desuden dækket af “skakternede” pletter og striber (mønsteret er unikt hos hvert individ)
  • Huden kan være op til 10 cm tyk
  • En hvalhaj kan være over 250 gange større end et menneske

En hvalhaj i forhold til et menneske

En illustration af størrelsesforholdet mellem en hvalhaj og et menneske

Hvalhajerne lever i verdens varme oceaner og er især at finde omkring koralrevet Ningaloo Reef på den australske vestkyst. Her er det sandsynligvis den store naturlige forekomst af plankton, der tiltrækker hvalhajerne.

I 2011 observerede man den største samling af hvalhajer i verdenshistorien ud for Yucatan-halvøen i Mexico; her var mere end 400 indvider samlet for at spise fiskeyngel fra den lille tunfisk Euthynnus alleteratus.

Adfærd

Hvalhajer udgør ingen fare for mennesket; først og fremmest fordi vi ikke indgår i deres fødespektrum, men også fordi hvalhajerne af natur er ganske fredelige. De tillader f.eks. indimellem dykkere at hægte sig fast på dem og derved “få en svømmetur” (selvom dette frarådes af eksperterne).

Yngre hvalhajer er meget venligsindede og kan endda finde på at lege med dykkere.

De 10 største hajarter i verden

Nedenfor ses en oversigt over verdens 10 største hajarter:

Hvalhaj

1. Hvalhaj (Whale shark – Rhincodon typus)

 

Brugde

2. Brugde (Basking shark – Cetorhinus maximus)

 

Hvidhaj

3. Den store hvide haj (Great White shark – Carcharodon carcharias)

 

 

 

Tigerhaj

4. Tigerhaj (Tiger shark – Galeocerdo cuvier)

 

Stillehavshavkal

5. Stillehavshavkal (Pacific sleeper shark – Somniosus pacificus)

 

Grønlandshaj

6. Grønlandshaj (Greenland shark – Somniosus microcephalus)

 

Stor hammerhaj

7. Stor hammerhaj (Great Hammerhead – Sphyrna mokarran)

 

Rævehaj

8. Rævehaj (Thresher sharks – Alopias macrourus)

 

Seksgællet haj

9. Seksgællet haj (Bluntnose sixgill shark – Hexanchus griseus)

 

Storøjet rævehaj

10. Storøjet rævehaj (Bigeye thresher – Alopias superciliosus)