Der findes intet endegyldigt svar på, hvilket nulevende dyr der er verdens ældste. Dette hænger sammen med følgende faktorer:
- Definitionen på et dyr er uklar
- De ældste dyr dør, hvilket konstant resulterer i nye rekordindehavere
- Ikke alle dyrs alder kan nøjagtigt bestemmes
- Langt fra alle dyr er registrerede og deres alder kendes derfor ikke
Tager man udgangspunkt i de registerede rekorder, står man dog stadig tilbage med spørgsmålet om, hvad et dyr er (“defintionen på et dyr” nævnt ovenfor).
Ifølge videnskabens nutidige defintion er et dyr “en flercellet organisme, som ikke kan lave fotosyntese, men som optager stof og partikler og fordøjer dem i en tarm”. Denne definition har dog en undtagelse, idet havsvampene falder uden for denne kategori, men alligvel opfattes som dyr.
Skal man derfor lave en lave en liste over de 10 ældste dyr i verden, vil den mest retvisende metode være, at opdele dyrene i 2 kategorier:
Havsvampe
- Nogle eksemplarer af den Leiopathes (i slægt med Sort koral) er omkring 4.265 år gamle
- Det største eksemplar af Kæmpe tøndesvampen (engelsk: Giant barrel sponge/latin: Xestospongia muta) estimeres til at være over 2300 år gammel
- Den antarktiske svamp Cinachyra antarctica vokser ekstremt langsomt og et bestemt eksemplar regnes for at være omkring 1550 år gammel
På billedet ses havsvampen Leiopathes (de blålige svampe) som kan blive over 4.000 år gammel. Billedet er taget i Roberts Reef i den Mexicanske Golf
Øvrige dyr
- Adwaita var navnet på en aldabra skilpadde (Geocheleone gigantea) som blev 255 år gammel og døde i 2006
- Nogle Koi fisk bliver mere end 200 år gamle – den ældste registrerede Koi fisk døde den 7 juli 1977 i en alder af 226 år
- Grønlandshvaler menes at kunne blive over 211 år gamle, hvilket sandsynligvis gør dem til de ældste nulevende pattedyr
- Fiskenarten Orange Savbug (Hoplostethus atlanticus) kan leve op til 156 år
På billedet ses skildpadden Adwaita, der levede i hele 255 år og døde den 23. marts 2006. Navnet ‘Adwaita' betyder “den eneste ene” på sanskrit
Ifølge historiske kilder var han Robert Clives (en general der levede i år 1725 – 1774) kæledyr indtil han blev bragt til en zoologisk have for ca. 130 år siden
Adwaita vejede 250 kg og levede af hvedeklid, gulerødder, salatblade, opblødte kikærter, græs og salt
Han skjold gik i stykker og der udviklede sig et sår, nogle måneder inden han døde af leversvigt i 2006
Muslinger og molboøsters
Op til flere gange har biologer fundet muslinger og molboøsters, der angiveligt skulle være alt fra 200 – 400 år gamle, men metoderne til måling af alder er tvivlsomme og ikke videnskabeligt anerkendte.
Den officielle aldersrekord blandt muslinger og østers er 220 år og er registeret i Guiness Rekordbog.
Planter
Heruodver regnes verdens ældste plante for at være en gruppe af 47.000 træer af arten Populus tremuloides (Amerikansk Asp), der står i Utah, USA. Rodnettet hos denne gruppe af træer estimeres til at være 80.000 år gammelt og gruppen anses desuden for at være den største levende organisme (regnet i vægt). Trægruppen dækker totalt 43 hektar.
Verdens ældste enkeltstående plante er sandsynligvis den 4.842 årige børstekoglefyr Methuselah, der står i Californien, USA.
Udødelige dyr
Hvis dødeligheden hos en art ikke stiger efter arten modnes, anses arten for at være biologisk udødelig. Et eksempel herpå kan være polypper (også kaldet polypdyr eller hydrozoa på latin). Polyparten Turritopsis nutricula kaldes også immortal jellyfish på engelsk, hvilket bedst kan oversættes til udødelig vandmand.
Denne vandmand har sit navn fra dens evne til at udvikle sig fra et modent stadie tilbage til umodent polyp-stadie, hvilket betyder, at der ikke findes nogen naturlig grænse for dens alder.
Man har dog aldrig observeret en enkelt Turritopsis nutricula over længere tid og man kan ikke bestemme alderen af det enkelte individ.