Polydactyli

Polydactyli er en arvelig tilstand – der rammer dyr såvel som mennesker – hvor individet fødes med større antal fingre/tæer/kløer end det normale.

I dyreverdenen er der (især hos hunde og katte) nogle racer, hvor forekomsten af polydactyli er højere end hos andre. Dette gælder ligeledes for nogle befolkningsgrupper blandt mennesker.

Polydactyli er hverken farligt eller patologisk – dvs. det er ikke en sygdom og derfor heller ikke smitsomt; det er ganske enkelt en medfødt skavank.

De ekstra fingre/tæer/kløer har ofte ingen selvstændig funktion, idet de typisk er afskårne fra selvstændige led og desuden i mange tilfælde er misdannede eller mangler basale strukturer som f.eks. knogler eller muskler.