Piskeorm hos hunde og katte

Piskeorm kaldes også Trichuris på latin og er en rundorm, der forekommer forholdsvist hyppigt hos hunde og mere sjældent hos katte.

Piskormene er små og bliver typisk omkring 4-6 cm lange (maksimalt 8 cm). De har tynde, piskeformede haler (deraf deres navn), der er tykkest i roden og tyndest i enden.

Piskeorm forekommer oftere hos ældre hunde end unge hunde – og hvalpe under 6 måneder får slet ikke piskeorm.

Risikoen for inficering er generelt størst, når hunde opholder sig i kenneler eller internater, hvor hundene lever tæt sammen og koncentrationen af piskeormeæg er stor.

Ormekure til hunde og katte kan købes her.

I denne artikel kan du læse om følgende:

Piskeorms livscyklus
- Piskormens smittevej
Symptomer
Diagnose og behandling
Undgå piskeorm

Her ses piskeormen (Trichuris vulpis), der lever hos hunde og katte

Piskeorms livscyklus

Piskeorm har en relativt simpel livscyklus:

Piskeormenes æg spredes via værtsdyrets afføring. Der går omkring 2-4 uger fra udskillelse til æggene kan inficere en ny vært

Æggene finder vej ind i den nye vært via munden (se mere nedenfor)

Piskeormene udklækkes i det nye værtsdyrs tyndtarm. De sætter sig i tyndtarmens slimhinder, hvor de bliver i omkring 15 dage

Herefter bevæger larverne sig ind i tyktarmen. Det tager dem omkring 11 uger (hvilket inkluderer flere udviklingsmæssige stadier) at blive modne og kunne producere æg

Piskeormenes æg kan overleve årevis i de ydre omgivelser, ligesom piskeormene kan overleve i flere år i hunde, katte eller menneskers tarmsystem

Piskormens smittevej

En hund eller kat får piskeorm ved at komme i kontakt med ormenes æg. Dette sker typisk når hunden/katten spiser ting, der ligger på jorden og har været i kontakt med inficeret afføring. Herudover er føde der er inficeret med piskeorm (inkl. væv fra andre dyr) samt almindelig pelspleje typiske inficeringskilder.

Piskeormenes æg kan desuden ligge i jord, græs, blade o.lign. hvor hunden i kraft af sin omsnusende natur nemt kommer i kontakt med dem.

Udover hunde og katte kan piskeorm også inficere andre dyr som f.eks. ræve, svin, mus – og mennesker. I disse tilfælde vil der dog være tale om andre piskeormearter, der er specifikt tilpasset deres enkelte værter – dvs. følgende ormearter inficerer følgende værter:

Piskeormeart	Vært
Trichuris vulpis	Hunde, ræve
Trichuris campanula	Katte
Trichuris suis	Svin
Trichuris muris	Mus
Trichuris trichiura	Mennesker

Symptomer

Hos hunde og katte med milde inficeringer af piskeorm, er der normalt ingen symptomer. I mere alvorlige tilfælde – hvilket de fleste ormeinfektioner udvikler sig til med tiden – kan følgende symptomer opstå:

Irritation af tyktarmen (tyktarmsbetændelse)
Diarre
Blod eller slim i afføringen
At pelsens udseende ændres (den mister typisk sin glans og bliver mere tør)
Blodmangel (viser sig især i form af blege gummer og generel svækkelse)
Vægttab
Dehydrering

Katte har desuden generelt mere milde inficeringer end hunde og udviser bl.a. derfor færre- og mindre tydelige symptomer.

Det er desuden værd at bemærke, at symptomerne kan opstå før æggene kan ses i afføringen.

Diagnose og behandling

Diagnostering af æggene foregår vha. afføringsprøver: Man tager typisk flere afføringsprøver, fordi mængden af æg der udskilles, kan variere meget. Når først æggene er fundet, er de forholdsvis nemme at identificere (for en dyrlæge), idet de er meget karakteristiske.

Behandlingen foregår vha. et ormemiddel, der ordineres af dyrlægen (i Danmark er alle ormemidler receptpligtige). Hunde der én gang har været inficerede, har i øvrigt en tendens til at blive det igen – derfor er det en god ide som hundeejer at være opmærksom på symptomerne.

Undgå piskeorm

Der findes desværre ingen effektiv måde at nedkæmpe piskeorm i omgivelserne på – men man kan gøre følgende for at minimere risikoen for, at ens hund eller kat får piskeorm: