Katteurt og katte (kattemynte)

Huskatte og andre kattedyr som f.eks. tigere og løver er alle modtagelige overfor et bestemt stof (nepetalakton), som findes i planterne i slægten Katteurt (Nepeta).

I Danmark findes kun én art af katteurt; Almindelig katteurt (Nepeta cataria). I de nordiske lande er katteurten meget sjælden og truet. Den kaldes undertiden også kattemynte.

Kattes respons på katteurt er meget individuel – nogle bliver legesyge, hvor andre bliver rolige og døsige. Det er desuden kun omkring 70 – 80% af alle katte, der i det hele taget reagerer på urten. De resterende 20 – 30% er immune.

 

 

Hvor kan man købe katteurt?

Du kan købe katteurt billigt her:

Katteurt har en særlig virkning på kattedyr

Du kan købe katteurt her og se produkter der indeholder katteurt her

 

Katteurtens virkning

Når en kat lugter til katteurt udviser den mange af de samme adfærdsmønstre som hunkatte i løbetid, såsom; at gnide hovedet og kroppen i urten, rulle rundt, lave lyde og savle. Den specifikke adfærd er dog forskellig fra kat til kat; nogle bliver legesyge og let aggressive, hvor andre bliver døsige og rolige.

Kattes respons på urten varer i ca. 10 minutter (5 – 15 minutter), hvorefter de bliver immune overfor effekten i ½ – 2 timer. I denne periode ændres kattens lugtesans midlertidigt.

Katteurt har dog ikke en berusende effekt på alle katte; omkring 20 – 30% er helt immune, hvor de resterende 70 – 80% påvirkes af urten. Modtageligheden er arvelig. Katte påvirkes i øvrigt ikke af urten, før de er omkring 6 måneder gamle (når de bliver kønsmodne). Ældre katte påvirkes kun i mindre grad urten.

Katteurts eksakte effekt på kattehjernen er ukendt, men man ved, at virkningen skyldes et stof kaldet nepetalakton.

I videoen nedenfor forklares lidt om katteurtens virkning, ligesom kattenes legefulde adfærd ses:

Er urten farlig for katte?

Katteurt er på ingen måde skadeligt for katte:

  • den er ikke vanedannede
  • den skader ikke kattens luftveje
  • katte kan sagtens indtage katteurt

Urtens virkning på andre dyr

Katteurt virker ikke kun på katte; den har en vis virkning på alle kattedyr. Løver og tigere påvirkes kun i mindre grad af urten, mens leoparder, pumaer, servaler og losser, alle reagerer på nogenlunde samme måde som huskatte. Disse sammenhænge er undersøgt i flere videnskabelige studier.

Urtens virkning på mennesker

Katteurt har ikke den samme berusende effekt på mennesker, som den har på katte. Men urten har dog været anvendt af mennesker flere gange gennem historien:

  • Indianerne i Nordamerika brugte katteurt mod kolik hos spædbørn
  • Hippierne røg katteurt i 1960’erne (som et euforiserende stof)
  • I 1400-tallet blev det populært at drikke katteurtete i Europa og urten blev desuden brugt mod kolik og flatulens
  • Urten har været anvendt inden for folkemedicinen i flere hunderede år
  • Urten har været brugt i juice, tinkturer, infusioner o.lign.

I dag anvendes katteurt stort set ikke som lægeplante, idet man efterhånden har udviklet mange andre naturlægemidler og syntetiske præparater, der kan give en tilsvarende virkning.

Planter med lignende virkning

Der findes enkelte andre planter, som har den samme – eller lignende – virkning på katte som katteurt. Dette gælder bl.a. Læge-Baldrian (Valeriana officinalis), der som navnet antyder er en gammel lægeplante, som vokser vildt i de danske grøfter, skove og enge. Herudover har alle planter, der indeholder stoffet actinidin, også en tilsvarende virkning.

Nogle af de huskatte der ikke påvirkes af katteurt, kan opnå en lignende virkning ved kontakt med planten Tatarisk Gedeblad (Lonicera tatarica).

 

Gode grunde til at købe katteurt

Fordi katte reagerer på katteurt igen og igen, kan urten bruges til at opdrage eller træne katte.

Hvis du f.eks. gerne vil undgå at din kat kradser i møbler, kan du gnide eller spraye en smule katteurt på dens kradsetræ. Herved bliver kradsetræet mere attraktivt end møblerne.

Hvis du har købt en ny katteseng, som katten ikke vil sove i eller vænne sig til, kan du på samme måde gnide eller spraye sengen med lidt af urten, hvilket gør den mere tiltrækkende.

Katteurt kan også anvendes på kattelejetøj (eller f.eks. i en gammel sok, en sammenkrøllet papirspose el.lign.) til at stimulere kattens leg. Herudover findes der også legetøj som allerede indeholder katteurt.

Du kan købe katteurt billigt her:

Katteurt har en særlig virkning på kattedyr

Du kan købe katteurt her og se produkter der indeholder katteurt her

 

Fakta om nepetalakton

  • Det specifikke stof som katte reagerer på kaldes ’nepetalakton’
  • Nepetalakton findes i katteurternes naturlige planteolier
  • Den højeste koncentration af olierne er i katteurtens stilk og frø samt på dens blade
  • Hvor meget nepetalakton en katteurt indeholder, afhænger af hvilken art den tilhører
  • 70 – 80% af alle katte påvirkes af nepetalakton (de resterende er immune)

 

Relaterede artikler