Hundesyge hos hunde

Hundesyge er den mest frygtede sygdom blandt hundeejere – dels fordi den har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for hunden, og dels fordi den ikke kan behandles.

Sygdommen er desuden meget smitsom og kan brede sig til andre dyrearter end hunde (som f.eks. ræve, mink og ildere).

Hundesyge forårsages af en virus (CDV – canine distemper virus), der er beslægtet med den virus, som udløser mæslinger hos mennesket. Selvom de fleste tilfælde af smitte sker direkte mellem hunde, kan mennesker også sprede den.

Hertil kommer, at virussen er meget modstandsdygtig og kan overleve adskillige måneder i miljøet. Alt dette medvirker til hundesygens frygtede status som sygdom.

 

 

Smitte og forekomst

• Virussen kan smitte direkte (via kontakt mellem to dyr), indirekte (ved aflejrning i f.eks. en hundekurv, foderskål el.lign.) eller via luften (dvs. den kan være luftbåren). Virussen kan desuden spredes via mennesker

• Selve smitten sker enten via partikler fra næse og mund eller via afføring og urin

• Virussen er meget modstandsdygtig og kan overleve flere måneder i hundens miljø

• Alle hunde der ikke er vaccinerede, har en risiko for at blive smittet med hundesyge

• I Danmark forekommer hundesyge sporadisk såvel som i udbrud og der registreres omkring 12-15 tilfælde årligt

• På verdensplan er hundesyge den infektionssygdom, der forekommer hyppigst hos hunde

• Hundesyge rammer især unge hunde samt hunde med et svækket immunforsvar

Symptomer på hundesyge

Hundesyge har en inkubationstid (dvs. tiden fra hunden smittes til symptomerne viser sig) på 3-7 dage.

Hundesyge rammer i første omgang hundens mandler (i halsen) samt lymfeknuder. Her formerer den sig i inkubationstiden og efterfølgende angriber den luftvejene, urinvejene, mavetarmkanalen samt nervesystemet.

Indledende symptomer

I de første par dage efter inkubationstiden opstår følgende symptomer hos hunden:

• Høj feber (39,5-41 °C) der vedvarer i et par dage og efterfølgende falder til 39-39,5 °C
• Sløvhed
• Passivitet (hunden ligger stille)
• Nedsat appetit (ofte spiser hunden slet ikke)
• Eventuelle kulderystelser

Symptomer der kan forekomme senere i forløbet

Efter hunden i nogle dage har haft symptomerne ovenfor, kan følgende symptomer opstå:

• Feberen stiger (igen)
• Afløbende væske fra næse og øjne (væsken er tyndtflydende i starten og bliver senere tyktflydende og gulligt)
• Vedvarende hoste
• Opkast
• Diarre

Endelige symptomer og komplikationer

Præcis hvilke symptomer der efterfølgende udvikles, er ikke til at vide, idet der findes mange forskellige sværhedsgrader og komplikationer. Hvis sygdommen fremskrider yderligere, kan symptomerne stamme fra et eller flere af følgende organer:

• Øjnene: Her udvikles et gulligt sekret og bindehinden (conjunctiva – den hvide del af øjnene) bliver rød og hævet. Herudover kan hornhinden (cornea – en transparent hinde, der dækker den forreste del af øjet) blive mat, miste sin transparens og desuden udvikle sår. En ung hund med betændelse i horninderne er således en meget oplagt kandidat til hundesyge

• Luftvejene: Når hundesygen rammer luftvejene, vil de mest afslørende tegn typisk være hosten, snøften, høj feber samt afløb af gul væske fra næsen. Hunden får desuden ofte vejrtrækningsproblemer

• Fordøjelsessystemet: Symptomer fra fordøjelsessystemet viser sig tidligt ved at hunden kaster op (typisk med blod og galde), får diarre (ildelugtende, slimet og gullig) og ikke spiser. Alt dette bevirker, at hunden mister væske og derved hurtigt afkræftes

• Nervesystemet: Den mest frygtede udvikling af hundesyge er, at nervesystemet rammes. Hvis dette sker, sker det til sidst i sygdomsforløbet og hundens chancer for overlevelse er ekstremt små. Symptomerne fra nervesystemet kan inddeles i 3 hovedgrupper:
  • Motorik: Hundens bevægelser påvirkes af muskelkramper, der kan ramme lokalt (de mindste muskelkramper kaldes tics) eller være generelle (dvs. ramme hele kroppen). Den muskel der rammes hyppigst er tyggemusklen, hvilket resulterer i at hunden klaprer med tænderne. Kramperne kommer med variende intervaller og varigheden kan være alt fra et få minutter til flere timer
  • Sensibilitet: Berøringsangst – eller blot en meget stærk følsomhed overfor berøringer – er de primære tegn på, at hundens sensibilitet er ændret. Det ses indimellem også at hunden bliver meget oprevet, ophidset eller ligefrem aggressiv ved berøring
  • Psyke: Hundens psyke kan ændres i en sådan grad, at den ikke er stand til at kende sin ejer eller hvalpe. Dens adfærd kan desuden ændre sig drastisk; angst, hylen, selvmutilation, mærkelige kropsstillinger, udsædvanlige gangmønstre osv. kan alle være resultatet af sygdommens angreb på nervesystemet

Sjældne symptomer

• Huden: I 1950'erne og tiden før var symptomer i huden ved hundesyge meget mere almindelige, end de er i dag. Man kender ikke årsagen til denne udvikling i sygdommen. Symptomerne kan dog fortsat forekomme og består primært i udvikling af små pusfyldte blærer i huden

• Trædepuder: Hundens trædepuder kan blive hårde, tykke og tørre. For en del år siden blev dette symptom anset for at være en selvstændig sygdom, hvilket også har lagt navn til den engelske betegnelse hard pad disease, som i dag ofte anvendes som synonym for hundesyge (engelsk: canine distemper)

• Tænderne: Emaljerne på tænderne kan ødelægges, hvilket resulterer i at de får belægninger og misfarves

 

Diagnosticering af hundesyge

Hvis du har mistanke om, at din hund har hundesyge, skal ringe til dyrlægen så hurtigt som muligt. Det er vigtig, at din hund ikke kommer i kontakt med andre hunde og generelt holdes isoleret indendøre.

Diagnosen kan stilles forholdvist hurtigt på baggrund af hundens symptomer, en urinprøve samt et skrab, som dyrlægen sender til analyse i et laboratorium.

Behandling og vaccination

Hunde der ikke er vaccinerede, har ringe chancer for at overleve og vil ofte dø i sygdommens tidlige stadier. Dette skyldes hundesygens ødelæggende konsekvenser på organerne, men også at man ikke er i stand til at kurerere sygdommen.

Man kan behandle følgesygdommene – som f.eks. bakterieangreb på organer der behandles med antibiotika – men dette afhjælper ikke selve hundesygen.

Ved vaccination indsprøjter man en smule hundesygevirus i hunden, så immunforsvaret får mulighed for at producere antistoffer mod sygdommen. Hundesygevirussen (CDV) der indsprøjtes er svækket, så hunden ikke får hundesyge – dvs. bliver syg – af vaccinationen.

Vaccinationen skal foretages flere gange i hundens liv – typisk når den er 12 uger, hernæst efter 1 år og senere med et par års mellemrum eller ved lejlighed (f.eks. i forbindelse med sygdom, miljøskift eller udbrud af hundesyge).