Leptospirose hos hunde

Leptospirose forekommer over hele verden og er en zoonose – dvs. en sygdom der kan overføres fra dyr til mennesker.

Sygdommen forårsages af de spiralsnoede bakterier Leptospira canicola og Leptospira icterohæmorrhagica, der tilhører bakteriegruppen spirokæter.

Leptospirose er forholdsvis sjælden hos hunde i Danmark – men omvendt findes der kun få egentlige registreringer af forekomsterne. Mus og rotter er uden tvivl de største smittekilder til leptospirose. Blandt mennesker registreres der mellem 10 og 30 tilfælde af leptospirose årligt; primært blandt dykkere, svømmere, fiskeopdrætter osv. (mennesker der er til dagligt er i kontakt med ferskvand).

 

Risikofaktorer

Leptospira-bakterierne trives bedst i varme, fugtige omgivelser og findes typisk i stillestående vand såsom vandløb, små søer, moser, vådområder osv. Vilde dyr kan desuden være bærere af leptospira. Derfor har hunde, der er i kontakt med stillestående vand samt vilde dyr en forhøjet risiko for at få leptospirose (i praksis er det typisk jagthunde eller landhunde i Danmark – i udlandet er det også gadehunde).

Voksne hunde, hanhunde samt store hunderacer har desuden også en øget risiko for leptospirose i forhold til andre hunde.

Det er desuden værd at nævne, at de fleste tilfælde af leptospirose på globalt plan forekommer efter perioder, hvor der er anledning til mere stillestående vand end ellers (f.eks. i forbindelse med tung regn, let oversvømmelse osv.).

Den ultimativt højeste smitterisiko findes i regntiden i vådområder i de tropiske og subtropiske egne af verden.

Smitteveje

Selvom leptospira-bakterier kan findes mange forskellige kropsdele og -væsker hos inficerede dyr, er det primært via urinen, at smitten udbredes. Mus og rotter er i øvrigt den største smittekilde til leptospirose.

Hunde kan smittes hvis:

• De indtager af leptospira (via munden)
• Deres slimhinder kommer i kontakt med leptopspira
• Leptospira trænger ind i kroppen via rifter eller sår i huden

Hunde kan komme i kontakt med leptospira via:

• Forurenet vand (vand der indeholder leptospira)
• Forurenet føde (føde der indeholder leptospira)
• Kontakt med inficerede dyrs urin
• Bid fra inficerede dyr
• Indtagelse af inficerede dyr (hvis hunden f.eks. spiser en inficeret rotte)

Når leptospira finder vej ind i kroppen, spredes de til mange forskellige typer væv heri. Selvom immunforsvaret er i stand til at nedkæmpe størstedelen af bakterierne, vil der normalt fortsat være nogle, der “gemmer” sig i nyrerne. Herfra vil de fortsætte med at udskilles lang tid efter infektionen oprindeligt fandt sted.
 

Symptomer på leptospirose hos hunde

Alvorligheden af symptomerne varierer meget og afhænger af bl.a. hundens alder, immunforsvar og overordnede helbredsmæssige tilstand. Herudover har vel-vaccinerede hunde nemmere ved at bekæmpe leptospirose end andre hunde.

Symptomer på leptospirose hos hunde kan være:

• Feber
• Led- eller muskelsmerter
• Mindsket appetit
• Svaghed
• Opkast
• Diarre
• Afløbende væsker fra næse og øjne
• Hyppig vandladning (der evt. efterfølges af manglende vandladning)
• Gulsot (især huden, gummerne og membranerne omkring farves gullig)

Diagnose

For at diagnosticere leptospirose tager man normalt urinprøver, hvori man påviser tilstedeværelsen af leptospira-bakterier ved at isolere dem. Herudover kan forhøjede niveauer af antistoffer mod leptospira over tid også anvendes til diagnosticering (en serologisk undersøgelse kaldet MAT – Mikroskopisk Agglutinations Test).

Det bør dog nævnes

Behandling

Leptospirose hos hunde behandles vha. antibiotika – ofte i to omgange:

• Den første omgang antibiotika gives for at nedkæmpe den generelle infektion (den overordne tilstedeværelse af leptospira i kroppen)

• Den anden omgang antibiotika gives for at nedkæmpe de “gemte” leptospira i nyrerne. Denne antibiotika er en anden slags end den første

Generelt gælder det, at jo hurtigere behandlingen startes, jo bedre. Der findes desuden vaccine mod leptospirose.