Andre sygdomme

Kløe er til en vis grad en normal del af hundens egen pelspleje og soignering. De fleste hundeejere har dog en meget god fornemmelse af, hvornår hundens kløen er overdrevet – og hvis man lægger mærke til, at hunden klør sig for meget, bør man undersøge den og evt. også kontakte dyrlægen. I første omgang skal man undersøge hundens hud – hvis den er tør, kan dette meget vel være årsagen til kløen. Hernæst skal man kigge efter parasitter, sår og infektioner i

Tør hud som evt. ledsages af kløe er meget almindelige problemer hos hunde, der dog ofte kan afhjælpes. I mange tilfælde er årsagen, at hunden bader for meget – og evt. med en forkert shampoo. Herudover er årsagen ofte at finde i hundens foder, som typisk indeholder for meget korn og for få fedtsyrer (omega 3 og 6). Der kan dog være mange forskellige årsager til at en hund har tør hud med eventuel kløe – og nogle gange kan tørheden såvel som kløen være

Hypothyroidisme er en lidelse, der er almindelig blandt hunde, men yderst sjælden blandt katte. Den underliggende årsag til hypothyroidisme er næsten altid, at hundens immunforsvar ødelægger skjoldbruskkirtlen. Dette medfører et lavt niveau af visse hormoner i blodet, som resulterer i at hunden får et for lavt stofskifte. Hypothyroidisme kan medføre mange forskellige symptomer, men mistanken skærpes især hvis en hund har tendens til overvægt og samtidig har hudproblemer eller pelstab.   Mange hunde har problemer med skjoldbruskkirtlen og lavt stofskifte i årevis uden at

Forhudsbetændelse hos hunde er meget mere almindeligt forekommende end de fleste hundeejere tror, og rammer praktisk talt alle hanhunde i større eller mindre grad. Det er dog især ukastrerede hanhunde, der rammes. Der er ingen forskel på forekomsten blandt de enkelte hunderacer. Årsagen til forhudsbetændelse er overvækst af bakterier eller svamp under forhuden, som kan fremprovokeres af skader, forhudsforsnævring, fremmedlegemer (som f.eks. skidt) under forhuden m.fl. Hvis gulligt sekret viser sig ved forhudsåbningen, er der en stor sandsynlighed for, at din hund har

Ræveskab kaldes også bare skab og er en hudlidelse, der skyldes miden Sarcoptes scabei var. Canis. Der findes flere arter af skabmider og de er tilpasset deres specifikke værter (f.eks. var. canis specielt tilpasset ræve og hunde). De primære symptomer på ræveskab er kløe, der efterfølges af hårtab og sårdannelse. Selvom det kan være svært at diagnosticere skab hos hunde umiddelbart efter smitte, kan det altid lade sig gøre efter nogle uger vha. blodprøve. Al diagnose og behandling af skab foregår hos dyrlægen,

Analkirtlerne kaldes også analsækkene og er 2 små kirtler, der findes hos mange pattedyr (inklusiv hunde og katte). I anatomien betegnes analkirtler også som duftkirtler, færtorganer eller hudkirtelorganer. Analkirtlerne er placeret på hver sin side af endetarmsåbningen mellem de indre- og de ydre ringmuskler (der kaldes også lukkemuskler eller sfinkter). Hos hunde udskiller analkirtlerne et ildelugtende sekret, som bruges til at markere territorier. Herudover anvender hundene også sekretet til at identificere og genkende hinanden.   Hvis ikke sekretet i analkirtlerne udtømmes, vil det ophobe sig og der kan

Infektioner der forårsages af svampe, kaldes mycoser (eller mykoser) og er generelt ikke specielt smitsomme eller farlige. Gærsvampe og lignende organismer kan angribe huden, hvilket kan medføre eksem eller udslæt – meget lig de symptomer gærsvampe kan medføre hos mennesker. Langt de fleste svampeinfektioner opstår lokalt, men kan forekomme flere forskellige steder på kroppen. Svamp opstår ofte på fugtige, varme steder som f.eks. i hudfolder, ører eller dele af poterne. Betegnelserne øresvamp, potesvamp osv. er ikke rigtige fagbetegnelser, men bruges blot til at indikere

Herpes hos hunde skyldes en virus kaldet CHV (Canine Herpesvirus) og rammer kønsorganerne hos voksne hunde. Selvom voksne hunde normalt ikke udviser nogle symptomer, er herpesvirussen den hyppigste dødsårsag blandt nyfødte hvalpe. Hvis hvalpene smittes efter de er mere end 3 uger gamle, er sygdommen dog mindre farlig. Det er i øvrigt værd at bemærke, at CHV udelukkende rammer hunde (ikke andre dyr) og at sygdommen ikke er en zoonose – dvs. den kan ikke overføres fra dyr til mennesker.   Smitte Herpesvirussen lever i

Kennelhoste er en betegnelse, der bruges løst om de fleste infektioner i de øvre luftveje hos hunde. Hosten er meget smitsom og en meget stor procentdel af alle hunde, vil få den i deres livstid. Kennelhoste forårsages typisk af virus (såsom adenovirus eller parainfluenzavirus) eller af bakterier (såsom Bordetella bronchiseptica). Man kan passende sammenligne kennelhoste med forkølelse hos mennesker, der også kan udløses af et væld af forskellige virus og bakterier. Ligesom forkølelse er kennelhoste i langt de fleste tilfælde en ufarlig sygdom.   I

Hvalpesyge er det samme som hundesyge – dvs. en infektionssygdom forårsaget af en virus kaldet CDV (canine distemper virus). Virussen tilhører familien af paramyxovirus, som f.eks. mæslinger også gør. Udtrykket hvalpesyge bruges, når andre dyr end hunde, smittes med hundesyge. Det gælder især hvis hvalpesyge breder sig på en minkfarm eller hvis et decideret udbrud opstår i landet og breder sig til forskellige dyrearter. Hvalpesyge – der jo egentlig hedder hundesyge – kaldes undertiden også fejlagtigt hundesygdom. Herudover bruges nogle gange

Hundesyge er den mest frygtede sygdom blandt hundeejere – dels fordi den har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for hunden, og dels fordi den ikke kan behandles. Sygdommen er desuden meget smitsom og kan brede sig til andre dyrearter end hunde (som f.eks. ræve, mink og ildere). Hundesyge forårsages af en virus (CDV – canine distemper virus), der er beslægtet med den virus, som udløser mæslinger hos mennesket. Selvom de fleste tilfælde af smitte sker direkte mellem hunde, kan mennesker også sprede den. Hertil kommer, at virussen

Stivkrampe (tetanus) er en infektionssygdom, der forårsages af bakterien Clostridium tetani. C. tetani er anaerob (dvs. den kan leve uden ilt) og lever i jord, hvor den almindeligvis er indelukket i en spore. Bakterien kaldes også en “sårbakterie”, fordi den – som navnet antyder – trænger ind i kroppen via sår. Hvis den i bakterie- eller sporeform finder vej ind i hundens krop, kan dette medføre symptomer efter 4-5 dage. En spore kan dog ligge hengemt i kroppen – uden at medføre symptomer – i

Leptospirose forekommer over hele verden og er en zoonose – dvs. en sygdom der kan overføres fra dyr til mennesker. Sygdommen forårsages af de spiralsnoede bakterier Leptospira canicola og Leptospira icterohæmorrhagica, der tilhører bakteriegruppen spirokæter. Leptospirose er forholdsvis sjælden hos hunde i Danmark – men omvendt findes der kun få egentlige registreringer af forekomsterne. Mus og rotter er uden tvivl de største smittekilder til leptospirose. Blandt mennesker registreres der mellem 10 og 30 tilfælde af leptospirose årligt; primært blandt dykkere, svømmere, fiskeopdrætter osv. (mennesker

Når en hund får en infektion, skyldes det at fremmede mikroorganismer er trængt ind i kroppen. De fremmede organismer kan trænge ind i kroppen på flere måder: via munden, tarmen, luftvejene, huden eller sår. Hundens modstandskraft overfor disse organismer kaldes resistens og afgøres primært af dens genetik, fodring, pleje og generelle velbefindende. Når organismerne overvinder hundens resistens, bliver hunden syg – og sygdomme der forårsages af levende organismer kaldes infektionssygdomme. Man skelner desuden mellem lokale– og generelle infektioner: Ved lokale infektioner er

Hoste er en refleks, der udløses af irritation i luftvejene. Hoste kan forårsages af ufarlige gener såsom pollen eller små madstykker i halsen såvel som mere alvorlige sygdomme som f.eks. bronkitis eller hjertesygdomme. Den mest almindelige årsag til hoste hos hunde er infektioner i luftvejen, der forårsages virus, bakterier eller parasitter (og i sjældne tilfælde svamp).   Årsager til hoste Følgende kan være årsager til hoste hos hunde: Luftvejsinfektioner (den hyppigste årsag til hoste hos hunde) Madstykker i luftvejene Fremmedlegemer

Hunde er fra naturens side udstyret med en tendens til let at kaste op. Tendensen er egentlig en fysiologisk forsvarsmekanisme, der hjælper hunden til at overleve; når en hund ser noget, den tror er spiseligt, spiser den det – hvis ikke det kan fordøjes, kaster den det op igen. Opkast kan imidlertid også være tegn på flere alvorlige- og endda livstruende sygdomme hos hunde og man bør derfor ikke ignorere regelmæssig opkast.   I denne artikel kan du læse om følgende: Opkast eller regurgitation?

Ligesom mennesker kan hunde og andre kæledyr også lide af forskellige typer transportsyge – hvilket inkluderer køresyge. Men ligesom med mennesker er de enkelte hunde meget forskellige fra hinanden; nogle bliver aldrig køresyge, hvor andre bliver det på hver eneste køretur. I denne artikel kan du læse om de produkter, der kan bruges mod køresyge hos hunde. Herudover finder du råd og vejledning til at forebygge og behandle køresygen – og der er faktisk mange flere anvendelige råd end man skulle tro!   Artiklen er

Polydactyli er en arvelig tilstand – der rammer dyr såvel som mennesker – hvor individet fødes med større antal fingre/tæer/kløer end det normale. I dyreverdenen er der (især hos hunde og katte) nogle racer, hvor forekomsten af polydactyli er højere end hos andre. Dette gælder ligeledes for nogle befolkningsgrupper blandt mennesker. Polydactyli er hverken farligt eller patologisk – dvs. det er ikke en sygdom og derfor heller ikke smitsomt; det er ganske enkelt en medfødt skavank. De ekstra fingre/tæer/kløer har ofte ingen selvstændig funktion,