Katteopdragelse

God opdragelse er den vigtigste faktor, hvis man vil have katte og mennesker til at leve i harmoni med hinanden.

Desværre er det kun de færreste katteejere, der er klar over dette og de fleste har faktisk den naive opfattelse, at kattens gode vaner nok skal “komme af sig selv”.

Som katteejer skal du være bevidst om, at katten er dit ansvar i det sekund, den træder ind i dit hus og liv (det ligger også i ordet “katteejer”).

Ligesom med børn kan man ikke bebrejde katte deres dårlige vaner, hvis ikke man selv har gjort en oprigtig opdragelsesmæssig indsats.

 

For mere dybdegående viden om katteopdragelse anbefaler vi disse bøger:

Grundliggende regler for opdragelse

Katteopdragelse kan være sværere end man tror - men det er vigtigt!

Først og fremmest er det vigtigt, at man husker dette: Man må aldrig lade en killing eller kat gøre, hvad der passer den!

Fra den allerførste dag er det nødvendigt, at man afklarer med sig selv, hvad der skal være tilladt og hvad der skal være forbudt. Disse grænser skal være klare for killingen såvel som dig for selv. Killingen skal f.eks. have en helt klar ide om, hvilke steder i huset den ikke må færdes (f.eks. køkkenbordet).

Herudover er det meget vigtigt at understrege, at katte ikke har den samme opfattelse af straf, som f.eks. børn har. Katte forbinder ikke straf med ugerninger, de forbinder straf med personer – dvs. hvis du straffer din kat for at have kradset i din yndlingsstol, så tager katten det personligt og opfatter det som om, at du ikke kan lide den (katten).

Undgå at din killing udvikler dårlige vaner

Katte kan udvikle dårlige vaner - som f.eks. at drikke af toilettet

Dårlige vaner…

Det er utroligt svært at ændre vanerne hos en fuldvoksen kat. I nogle tilfælde er det endda umuligt. Det er netop derfor, at det er meget vigtigt at påvirke katten i en tidlig alder. Optimalt starter katteopdragelsen den fra den første dag, man har katten.

Lad ikke killingen kradse, bide, ødelægge tøj osv. En killing der ikke lærer disse ting i opdragelsen, vil som voksen ikke kunne forstå, hvorfor man straffer den for bestemte ting – den kan simpelthen ikke kende forskel på, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

Det er ingen hemmelighed, at killinger elsker at bide i ting, når de leger. Prøv at bryde denne vane så tidligt som muligt – ellers risikerer du (og andre) at komme til skade senere. Hvis killingen bider for hårdt, så prøv at straffe den ved at ignorere dens handlinger. Dette vil som regel mindske killingens aggressioner og lidt efter lidt lærer den, at den ikke får mere opmærkomhed, blot fordi den bider hårdt.

Hvis killingen kradser i møbler, vægge eller dørkarme (hvilket alle killinger og katte gør!), er det en god ide at købe et kradsetræ. Når killingen begynder at kradse, så led dens opmærksomhed hen på kradsetræet for at lære den, at det er her, man hvæsser kløer. Hvis killingen bliver ved med at kradse i bestemte møbler eller vægge, kan du smøre disse med midler, der afholder katten fra disse områder (eller gnid møblet/væggen med en citrusfrugt – f.eks. citon, appelsin eller lime – det afskyr katte!).

En anden god måde at afvænne sin killing med uvaner (bide, kradse, tygge osv.) er at distrahere den, når den er i gang med sin ugerning – dvs. at lede opmærksomheden hen på noget andet.

Katte på køkkenbordet

Et typisk opdragelsesmæssigt problem er katte på køkkenbordet. En god løsning her er, at tape med den klæbende side opad på bordet; katte kan ikke udstå ting, der klistrer til deres poter – og hvis fra barnsben af lærer, at køkkenbordet klistrer, så beholder de denne erfaring og association som voksne og vover sig ikke derop igen.

Vold og trusler hjælper ikke

Hvis din kat har opført sig dårligt (f.eks. har smadret en tallerken) og du straffer den, bør du efter et stykke tid kæle den. Katte glemmer hurtigt dårlige episoder og forhold, hvis deres ejere blot er gode mod dem igen. Det er værd at huske på, at katte aldrig gør noget for at skade mennesker med vilje, men at knuste vaser, glas, tallerkner osv. er en del af deres natur.

Man bør aldrig opdrage en kat med vold, trusler eller skræmmeteknikker – dette vil altid resultere i katten bliver neurotisk. Det er tilstrækkeligt at røre kattens snude let med en finger; det er netop sådan en kattemoder fortæller sine killinger, at de har gjort noget forkert. 

En kat der udviser frygt

Frygt

Prøv at undgå alle typer opførsel, der får katten til at frygte dig (frygt har en meget dårlig indflydelse på kattens sind). Hvis din opførsel blot en gang gør katten decideret bange, associerer den dig med frygt – og denne association resulterer i mangel på tillid, hvilket betyder, at katten aldrig rigtigt vil stole på dig igen.

Man skal desuden være klar over, at katte opfatter alle former for hård fysisk afstraffelse fra deres ejere som personlige angreb – og ikke som et resultat af deres egen dårlige opførsel. 

Desuden har frygt ikke nogen positiv effekt i opdragelsen af katte. Hvis en kat frygter sin ejer, så vil den sandsynlig ikke lave nogle narrestreger i ejerens tilstedeværelse; den vil i stedet gøre det i ejerens fravær – og så har opdragelsen jo alligevel slået fejl. Denne type opførsel er helt overlagt fra kattens side – det er hævn.

Hvis en killing (eller en kat) har lavet narrestreger i sin ejers fravær, er det fuldstændig nytteløst at straffe den, fordi den ikke vil forstå, hvorfor den straffes.

Den bedste måde at irettesætte katten på, er vha. stemmen; brug din stemme med kløgt og hæv den kun, når det er nødvendigt. Risikoen ved anvendelse af fysisk vold er, at katten for evigt mister sin gode attitude overfor dig. Vold er unødvendigt i alle former for opdragelse – inklusiv katteopdragelse.

Børn skal opdrages til at omgås med katte

Børn og opdragelse af katte

Hvis der er børn i familien, er det meget vigtigt, at de forstår, at katten er et levende væsen og ikke et stykke legetøj – og det er dit ansvar som forælder, at lære dine børn dette. Børnene bør behandle katten som et medlem af familien; med kærlighed og respekt. Hvis dit barn er for lille til at lære disse ting, er det bedst ikke at have kæledyr.

Selvom vi alle tænker det bedste om vores børn og tror at de er evig-artige, så forholder det sig anderledes, når det kommer til børn og kæledyr: Børn opfatter som udgangspunkt kæledyr som noget de ejer og som noget de kan behandle, som de vil (medmindre de får besked på andet). Desuden har børn en tendens til at søge grænser – og voksne mennesker ved udemærket hvor grænserne går – det ved katte bare ikke. Katte kan desuden heller ikke sige fra, når grænsen er nået.

Alt dette betyder kort fortalt, at børn ofte til en vis grad mishandler deres kæledyr – de trækker dem i knurhårrene, slår dem, bider dem osv. og hvis man vil have en velopdragen kat, nytter det ikke noget, at enkelte familiemedlemmer mishandler den!

Sådan opdrages katte bedst

Den bedste måde at opdrage katte korrekt fra starten, er ved at belønne katten, hver gang den gør noget rigtigt. Belønningen bør være noget din kat virkelig nyder, såsom:

Ved dårlig opførsel eller når katten overskrider de (af dig) fastsatte grænser, kan “belønne” den ved at fjerne en ting, som den kan lide, som f.eks.:

  • Straks at stoppe med at lege dens yndlingsleg
  • Forlad værelset katten befinder sig i
  • Forbliv helt stille og passiv
  • Stop med al øjenkontakt

Efter katten er blevet straffet nogle gange, vil den forstå, at den bliver straffet og herefter langsomt forstå hvorfor. Det er katteopdragelse!

 

Vi anbefaler følgende bøger: