Hvad er dyrevelfærd?

Velfærd gælder imidlertid ikke kun mennesker eller vores samfund; velfærd gælder også dyr – deraf udtrykket dyrevelfærd.

Dyrevelfærd er en etisk og moralsk forpligtigelse til at sikre dyrenes fysiske og psykiske velbefindende

Mennesket har ansvaret for dyrevelfærden, fordi mennesket forbedrer sine egne levevilkår vha. dyrene – eller sagt på en anden måde: hvis ikke mennesket domesticerede dyrene, ville det heller ikke være menneskets ansvar at sikre dyrenes velfærd.

Forskellige opfattelser af dyrevelfærden

Definitionen af dyrevelfærd afhænger dog til en vis grad af øjnene, der ser; dyrevelfærdsforekæmperen David Sztybel fra Canada bruger udtrukket animal illfare (i modsætning til animal wellfare som er den engelske betegnelse for dyrevelfærd) til at beskrive den måde, hvorpå mennesket behandler dyr i dag.

De fleste mennesker i dag betragter ikke anvendelsen af dyr som modstridende med dyrevelfærden, så længe dyrene behandles  med respekt og i overensstemmelse med de moralske og etiske retningslinjer – men David Sztybel sidestiller mennesker med dyr og fremhæver, at vi aldrig ville betegne vores behandling af dyr som dyrevelfærd, hvis vi behandlede mennesker på samme måde.

Der findes naturligvis både fortalere såvel som kritikere af dyrevelfærd. Kritikerne lægger især vægt på, at dyrevelfærdsforkæmpere prioriterer eller favoriserer visse dyrearter over andre (f.eks. kæledyr over kommercielle dyr) uden at have nogen videnskabelig eller politisk grund herfor.

Dyrevelfærd i praksis

Dyrevelfærd i praksis udgøres af:

• Menneskets bekymring for dyrenes velfærd
• Samfundets politiske holdning og beslutningstagen omkring dyrevelfærd
• Menneskets fysiske handling for at forbedre dyrenes levevilkår

 

Dyrevelfærd igennem tiden

Dyrevelfærd har ikke altid været et aktuelt emne; engang – for omkring 30.000 år siden da mennesket ikke domesticerede dyr, men i stedet gik på jagt – eksisterede spørgsmålet om dyrevelfærd ikke, fordi det dengang var naturens opgave at varetage dyrene. På dette tidspunkt var mennesket kun i berøring med dyrenes velfærd i det øjeblik aflivningen af dyret fandt sted (i forbindelse med jagten).

I dag hvor mennesket opdrætter, avler, genmanipulerer og anvender dyr i mange forskellige sammenhænge (såsom kost, beklædning, kosmetik, videnskabelige forsøg osv.), har mennesket overtaget naturens varetagelse af dyrene, hvilket derfor indebærer et ansvar for at sikre dyrenes velbefindende – dvs. et ansvar for dyrevelfærd.

Historie

Det første folkfærd der begyndte at interessere sig for- og bekymre sig om dyrevelfærd var Induskulturen, som var en civilisation, der eksisterede i Bronzealderen i det nuværende Pakistan (Induskulturen opstod omkring 3300 f.Kr. og forsvandt omkring 1300 f.Kr.). I Induskulturen mente man, at alle afdøde mennesker vendte tilbage i form af dyr (reinkarnation) og at man derfor bør behandle mennesker og dyr med den samme respekt.

Dyrevelfærd har sidenhen været en bekymring i flere civilisationer, men i den Vestlige verden er det først i det 19. århundrede, at dyrevelfærd er blevet et politisk emne.

Hertil kommer dog, at det ligger i menneskets natur at føle sympati, medfølelse eller empati, når man ser et dyr lide – og derfor man kan argumentere for, at bekymringerne og tankerne der ligger til grund for dyrevelfærd, altid har eksisteret.

De Fem Friheder

I 1965 fik den britiske regering udarbejdet en række retningslinier for dyrevelfærd, som i første omgang bestod i, at dyr bør have frihed til at:

• Vende sig
• Soignere sig
• Rejse sig
• Lægge sig ned
• Strække ben

Disse retningslinier er sidenhen blevet videreudviklet til de såkaldte Fem Friheder:

1. Frihed fra sult og tørst – vha. fri adgang til friskt vand og en kost der sikrer et godt helbred
2. Frihed fra ubehag – ved at sørge for hensigtsmæssige omgivelser hvilket inkluderer ly og et komfortabelt hvileområde
3. Frihed fra smerte, skade og sygdom – ved forebyggelse eller hurtig diagnosticering og behandling
4. Frihed til at udvise normal opførsel – ved at sørge for tilstrækkelig plads, rene faciliteter samt tilstedeværelsen af artsfæller
5. Frihed fra frygt og nød – at undgå mental lidelse vha. af sikre omstændigheder samt behandling

Links til yderligere information om dyrevelfærd findes her dyrevelfærd i Danmark